Både mangel på og overskud af kalium i kroppen kan være farligt for din kats helbred. Det er dog ikke nok blot at konstatere en forstyrrelse for at begynde at give tilskud. Det er bedst først at få foretaget diagnostiske undersøgelser såsom blodprøver (elektrolytter og nyreværdier, og nogle gange også hormonniveauer) samt et EKG. Derefter kan egnede præparater gives efter dyrlægens anvisning. I denne artikel fokuserer vi på sygdomme, der er forbundet med hypokaliæmi, det vil sige et for lavt kaliumindhold i blodet.
Kaliummangel – hvornår kan den opstå?
Kaliummangel er et emne, der meget ofte tages op i forbindelse med hjemmelavet BARF-foder. Det skyldes, at en kost, som ikke er korrekt afbalanceret med hensyn til kaliumindholdet, kan medføre forstyrrelser i nyrefunktionen. Det er ikke tilstrækkeligt at vide, at kød og indmad er de vigtigste kilder til kalium, fordi den endelige andel af kalium i den sammensatte kost kan variere alt efter typen af kød og indmad, forholdet mellem de enkelte ingredienser og de anvendte tilskud. Forholdet mellem natrium og kalium har meget stor betydning. Kaliummangel skyldes ikke altid en forkert sammensat kost. Den kan også opstå som følge af øget udskillelse af elektrolytten i urinen (for eksempel ved kronisk nyresvigt) eller på grund af langvarig diarré eller opkastning. Hypokaliæmi konstateres også ofte, når katten generelt spiser for lidt (for eksempel på grund af appetitløshed, stress eller sygdomme i mave-tarm-kanalen). Forkert beregning af tilskudsdosis er også farlig. For at supplere kosten med kalium anvendes som regel kaliumcitrat, kaliumgluconat eller kaliumchlorid. Husk at tage højde for mængden af de øvrige elektrolytter og nøje beregne indholdet af rent, elementært kalium i det valgte præparat (1 g kaliumgluconat er ikke det samme som 1 g rent kalium). Tilskud til katte med nyresygdom gives med regelmæssig kontrol af kaliumkoncentrationen ved hjælp af blodprøver.
Hypokaliæmisk polymyopati
Hypokaliæmisk polymyopati er ofte en følge af kaliummangel i kroppen. Hos syge katte ses generel svaghed samt stivhed og smerter i skeletmuskulaturen. Det medfører modvilje mod at springe op på forhøjede steder og mod at bevæge sig. Et andet karakteristisk symptom er ventroflexion af halsen, hvor halsen bøjes ned mod brystet. En alvorlig form af sygdommen kan medføre lammelse af åndedrætsmuskulaturen. Årsagerne omfatter ikke kun kaliummangel i kosten, men også hyperthyreoidisme, hyperaldosteronisme, langvarig diarré eller opkastning, indgift af for store væskemængder og diuretika, der medfører kaliumtab. Tilstanden opstår som regel sekundært til kronisk nyresygdom, hvor dyret mister store mængder kalium gennem urinen.
Hypokaliæmisk nefropati
Hvis kaliummanglen i kroppen varer ved i længere tid, kan der opstå forstyrrelser i nyretubuli og endda forandringer i nyrevævet. Der ses tubulointerstitiel nefritis og nedsat nyrefunktion (hypokaliæmisk nefropati), ofte i forbindelse med en kost, der indeholder stoffer, som forsurer urinen.
For lidt kalium = hjerteproblemer?
Kalium er en elektrolyt, der er nødvendig for hjertemusklens normale aktivitet. Ved kaliummangel er der observeret forandringer på EKG'et, som tyder på forstyrrelser i hjerterytmen.
Kalium er også vigtigt for fordøjelsessystemet
Som tidligere nævnt er kalium nødvendigt for, at musklerne kan fungere normalt. Ud over skeletmuskulaturen og hjertemusklen påvirker det også den glatte muskulatur i fordøjelsessystemet. En for lav koncentration kan derfor føre til nedsat tarmmotilitet og deraf følgende forstoppelse, nedsat appetit og generel svaghed.
Som vi kan se, er en forkert afbalanceret kost ikke den eneste årsag til kaliummangel. Kosten er dog en meget vigtig faktor for at opretholde elektrolyt- og syre-base-balancen samt en normal funktion af muskelsystemet.
Kilder
- DiBartola, S. P. (2001). Management of hypokalaemia and hyperkalaemia. Journal of Feline Medicine and Surgery, 3(4), 181–183. https://doi.org/10.1053/jfms.2001.0147
- Dow, S. W., LeCouteur, R. A., Fettman, M. J., & Spurgeon, T. L. (1987). Potassium depletion in cats: Hypokalemic polymyopathy. Journal of the American Veterinary Medical Association, 191(12), 1563–1568. https://doi.org/10.2460/javma.1987.191.12.1563
- Dow, S. W., Fettman, M. J., Smith, K. R., Hamar, D. W., Nagode, L. A., Refsal, K. R., & Wilke, W. L. (1990). Effects of dietary acidification and potassium depletion on acid-base balance, mineral metabolism and renal function in adult cats. The Journal of Nutrition, 120(6), 569–578. https://doi.org/10.1093/jn/120.6.569
- Williamson, B. (2026). Feline hypokalemic polymyopathy. MSD Veterinary Manual. Merck & Co., Inc.