Tilbage til vidensbasen

D-vitamin (Cholecalciferol) i hunde- og kattekost

En kort guide til betydningen af D-vitamin (Cholecalciferol) i ernæring til hunde og katte.

D-vitamin (Cholecalciferol)

D-vitamin tilhører gruppen af fedtopløselige vitaminer. I kroppen fungerer det som et kraftfuldt hormon, og dets primære opgave er at styre calcium-fosfor-balancen — uden det vil calcium ikke blive optaget fra tarmene til blodet, og knogler og tænder vil ikke kunne mineraliseres korrekt [1]. Hverken hunde eller katte er i stand til effektivt at producere vitaminet i huden ved hjælp af sollys (ligesom mennesker) — de skal have det tilført gennem kosten [2]. Hos begge arter er det ekstremt let at fremkalde en farlig forgiftning (f.eks. ved indtagelse af et kosttilskud beregnet til mennesker).

Forekomst: Tran, fede havfisk (laks, sild, brisling, sardin, makrel), og i mindre grad æggeblommer og lever. Bemærk: Muskelkød, knogler og hvide fisk (torsk, kuller) indeholder stort set intet D-vitamin, og fiskeolie fra fiskekød (f.eks. lakseolie) er ikke det samme som tran — det leverer omega-3, men dækker ikke behovet for D-vitamin [1]. Det sikreste redskab til præcis afbalancering er et rent D3-tilskud (cholecalciferol, ikke D2/ergocalciferol, som dyr udnytter dårligt) [3].

Mangel: Snigende — symptomerne udvikler sig først efter 3–6 måneder uden kilder til D-vitamin, da kroppen gemmer reserver i fedtvæv og lever [4]. Mangel forårsager rakitis (hos dyr i vækst), osteomalaci og patologiske knoglebrud (hos voksne) samt "gummi-kæbe"-syndrom. Det er et almindeligt problem i dårligt afbalancerede hjemmelavede diæter baseret udelukkende på kød og knogler uden fede fisk eller tilskud — hos katte optræder det ofte samtidig med calcium-mangel, hvilket fremskynder nedbrydningen af skelettet.

Overskud: Vitaminet lagres i kroppen og er ekstremt giftigt — sikkerhedsmarginen er meget snæver. Det forårsager hypercalcæmi og farlig forkalkning af blødt væv (nyrer, hjerte, blodkar), øget tørst, opkastning og apati [5]. Den hyppigste årsag i praksis er ikke en enkelt stor dosis, men kronisk overlapning af kilder — fisk + premix med D3 + tran + separat D3-tilskud. Mange premix indeholder D3-doser beregnet til en diæt uden fisk.

Artsforskelle

Hos hunde fungerer vejen for kutan D-vitaminsyntese stort set ikke — niveauet af forstadiet (7-dehydrocholesterol) i huden er for lavt [2]. Hos katte er mekanismen endnu mere blokeret: en høj aktivitet af det enzym, der nedbryder forstadiet, gør, at syntesen slet ikke finder sted [3]. Gåture i solen og afslapning i vindueskarmen er behageligt, men det giver ikke D-vitamin til nogen af arterne.

Det er særligt let at overdosere en kat — den er lille, og kosttilskud har ofte en "menneskelig" dosering, så én dråbe for meget gør en større forskel end hos en stor hund. Hypercalcæmi som følge af for meget D-vitamin rammer primært kattens nyrer, som i forvejen er et svagt punkt hos denne art, især hos ældre katte og racer med disposition for kronisk nyresygdom [4]. Hvis din kat har nyresygdom, må du ikke give D-vitamintilskud på egen hånd — det kræver konsultation hos en dyrlæge.

Interaktioner

D-vitamin, calcium og fosfor danner et sammenhængende system — uden det rette Ca:P-forhold vil selv den ideelle dosis D-vitamin ikke virke, og omvendt [6]. Tran tilfører samtidig A-vitamin — hvis der er lever i diæten, er det let at få for meget A-vitamin, mens man forsøger at justere D-vitaminet; rent D3 er i den henseende mere sikkert.

Normer

NRC 2006: hund RA = 136 IU/1000 kcal ME, SUL = 800 IU/1000 kcal; kat RA = 70 IU/1000 kcal ME, SUL = 7520 IU/1000 kcal [1]. FEDIAF angiver et maksimum på 7500 IU/1000 kcal [7].

Kilder

  1. National Research Council (NRC) (2006). Nutrient Requirements of Dogs and Cats, kapitel 5 — fedtopløselige vitaminer. https://nap.nationalacademies.org/catalog/10668/nutrient-requirements-of-dogs-and-cats
  2. How KL, Hazewinkel HAW, Mol JA (1994). Dietary vitamin D dependence of cat and dog due to inadequate cutaneous synthesis of vitamin D. Gen Comp Endocrinol 96:12-18. https://doi.org/10.1006/gcen.1994.1154
  3. Morris JG (1999). Ineffective vitamin D synthesis in cats is reversed by an inhibitor of 7-dehydrocholesterol-Δ7-reductase. J Nutr 129(4):903-908. https://doi.org/10.1093/jn/129.4.903
  4. Parker VJ, Rudinsky AJ, Chew DJ (2017). Vitamin D metabolism in canine and feline medicine. JAVMA 250(11):1259-1269. https://doi.org/10.2460/javma.250.11.1259
  5. Vecchiato CG, Delsante C, Galiazzo G et al. (2021). Cholecalciferol (Vitamin D3) Toxicity Observed in Five Cats. Front Vet Sci. https://doi.org/10.3389/fvets.2021.707741
  6. Stockman J, Villaverde C, Corbee RJ (2021). Calcium, Phosphorus, and Vitamin D in Dogs and Cats: Beyond the Bones. Vet Clin North Am Small Anim Pract 51(3):623-634. https://doi.org/10.1016/j.cvsm.2021.01.003
  7. FEDIAF (2021). Nutritional Guidelines for Complete and Complementary Pet Food for Cats and Dogs. https://europeanpetfood.org/self-regulation/nutritional-guidelines/