Jod er et sporstof, hvilket betyder, at hundens organisme kun har brug for det i meget små mængder. Alligevel kan dets betydning ikke overvurderes. Kød og indmad alene i en BARF-kost er ikke tilstrækkeligt til at dække behovet for dette grundstof, og derfor er tilskud som regel nødvendigt, helst i form af præparater baseret på ingredienser af naturlig oprindelse. Det er vigtigt altid at huske at beregne den korrekte dosis til vores firbenede ven nøjagtigt på grundlag af FEDIAF-retningslinjerne og NRC-normerne, da både overskud og mangel på jod kan være sundhedsskadeligt.
Hvilke funktioner har jod?
Jod indgår først og fremmest i skjoldbruskkirtelhormoner såsom thyroxin (T4) og trijodthyronin (T3). Disse hormoner udfører mange vigtige funktioner i organismen. De er ansvarlige for korrekt temperaturregulering og regulerer stofskiftet. Deres rolle i reproduktionsprocesserne er uundværlig. De deltager også i kredsløbssystemets og muskelsystemets funktion. De har stor betydning hos unge dyr, hvor de sikrer korrekt vækst samt fysisk og psykisk udvikling. Dette hænger sammen med deres påvirkning af hypofysen og kønskirtlerne. De er også nødvendige for vævenes differentiering og modning. Jod bidrager desuden til at bevare hudens og pelsens normale tilstand.
Regulering af koncentrationen i blodet
Jod optages regelmæssigt af skjoldbruskkirtlen gennem aktiv transport. Takket være denne mekanisme holdes tilførslen ved et passende indtag på et nogenlunde konstant niveau, selv om indholdet af jodid i blodplasmaet varierer. Det thyreoideastimulerende hormon (TSH), som frigives fra hypofysen, deltager også i reguleringen af skjoldbruskkirtelcellernes optagelse af jod. Skjoldbruskkirtelhormonernes virkning kontrolleres desuden ved hjælp af neurotransmittere, hormoner og enzymer i centralnervesystemet, hypofysen, kredsløbssystemet og de perifere væv.
Er tilskud nødvendigt?
Behovet for jod afhænger af hundens fysiologiske tilstand og kost. Det øges hos tæver i diegivningsperioden, fordi organismen udskiller ca. 10% af sporstoffet gennem mælken. Med hensyn til kosten skal jodtilførslen være større, hvis den indeholder relativt store mængder strumafremkaldende stoffer, såkaldte goitrogener, som hæmmer optagelsen af jod og forstyrrer skjoldbruskkirtlens funktion. De findes i ærter, jordnødder, soja og hørfrø. Jodtilskud er også ofte indiceret, hvis kosten indeholder et overskud af bestemte mineralstoffer såsom arsen, bromider, fluorider, kobolt, kalium, calcium eller mangan. Det korrekte jodniveau, som vores dyr har brug for, fastsættes bedst på grundlag af FEDIAF-retningslinjerne og NRC-normerne. For syge dyr er det bedst at rådføre sig med en dyrlæge for at undgå risikoen for bivirkninger som følge af for eksempel interaktioner med andre tilskud eller lægemidler. Når jod tilsættes kosten, er det let at give for meget, fordi der ofte anvendes præparater af naturlig oprindelse, som regel baseret på Kelp-alger, hvor koncentrationen af grundstoffet kan variere fra parti til parti. Det afhænger blandt andet af høsttidspunktet og høststedet, graden af forurening i vandområdet og den del af organismen, som produktet stammer fra. Derfor bør man altid læse deklarationen på den konkrete emballage omhyggeligt.
Kilder i kosten
Kød og indmad er moderate kilder til jod i kosten og er ikke i sig selv tilstrækkelige til at dække behovet. Havfisk, æg og jodberiget salt er rigere kilder. Der gives meget ofte tilskud baseret på Kelp-havalger, som har et meget højt, men som nævnt ovenfor også varierende jodindhold.
Hvad medfører et for lavt jodindhold i kosten?
Jodmangel i kosten medfører forstyrrelser i skjoldbruskkirtlens funktion og en for lav produktion af hormonerne T3 og T4, hvilket betyder hypothyreose, som forholdsvis sjældent diagnosticeres hos hunde. Tilstanden kan dog forekomme hos hunde, der fodres med en BARF-kost uden tilskud eller med utilstrækkeligt tilskud, og sådanne tilfælde er dokumenteret. I disse tilfælde blev der observeret en dobbeltsidig forstørrelse af skjoldbruskkirtlens lapper og en mindre stigning i kropsvægten. Efter at der blev sikret en korrekt tilførsel af jod gennem kosten, vendte skjoldbruskkirtlen tilbage til normal funktion. En for lille mængde jod i en drægtig eller diegivende tæves kost kan forårsage udviklingsforstyrrelser hos afkommet.
Kan jod overdoseres?
Ved uforsigtig brug af tilskud er det desværre let at overdosere jod. En for høj koncentration kan også medføre funktionsproblemer i skjoldbruskkirtlen og hypothyreose. Symptomerne kan ikke altid ses med det samme. De afhænger af dyrets alder og sundhedstilstand samt af dosis og varigheden af organismens eksponering for overskydende jod. Symptomerne omfatter apati, nedsat aktivitet, vægtøgning, som ikke skyldes kosten, og dårligere tolerance over for kulde. Pelsens tilstand forringes. En overdosis af jod kan være særligt risikabel for hvalpe, som har et meget følsomt hormonsystem.
Kilder
- Wedekind, K. J., Yu, S., Kats, L., Paetau-Robinson, I., & Cowell, C. S. (2010). Micronutrients: Minerals and vitamins. W M. S. Hand, C. D. Thatcher, R. L. Remillard, P. Roudebush, & B. J. Novotny (Eds.), Small Animal Clinical Nutrition (5th ed., Chapter 6). Mark Morris Institute.
- Lim, S., Sohn, S.-J., & Hong, Y.-J. (2026). Case report: Diet-associated iodine-deficiency goitrous hypothyroidism in a dog: A longitudinal clinical, endocrine, and ultrasonographic evaluation. Frontiers in Veterinary Science, 13, Article 1761152.
- Castillo, V. A., Lalia, J. C., Junco, M., Sartorio, G., Márquez, A., Rodriguez, M. S., & Pisarev, M. A. (2001). Changes in thyroid function in puppies fed a high iodine commercial diet. The Veterinary Journal, 161(1), 80–84.