Tiamin (vitamin B1) tilhører gruppen af vandopløselige vitaminer. Det lagres ikke i tilstrækkelige mængder i kattens krop og skal derfor tilføres regelmæssigt gennem foderet. På den måde undgår man, at alle reserver opbruges; de kan være udtømt i løbet af blot et par uger. Ikke alle former for tiamin i kroppen er blevet undersøgt til bunds, men nogle kommercielle kattefodre er blevet tilbagekaldt på grund af et for lavt indhold, hvilket understreger vitaminets betydning.
Hvilken rolle spiller tiamin?
Tiamin er et meget vigtigt vitamin i kattens kost, og mangel kan medføre alvorlige helbredstruende følger, som ofte er permanente. I form af TDP (tiamindifosfat) indgår det i kulhydratstofskiftet og syntesen af nukleotider. Det er også med til at sikre, at nervesystemet fungerer normalt, sandsynligvis både i fri form og bundet til fosfatgrupper.
Hvilke fødevarer indeholder tiamin?
Katte danner ikke selv tiamin, så vi skal tilføre det gennem foderet. Det er fastslået, at deres daglige behov er to til fire gange større end hundes. Det hænger sammen med stofskiftet, men de præcise årsager til forskellen er endnu ikke klarlagt. De vigtigste kilder til tiamin i en BARF-kost er hjerter fra kvæg, fjerkræ og lam. Det findes i lidt mindre mængder i svinekød, lever, æggeblommer og ølgær. Der skal udvises særlig forsigtighed med rå fisk af visse arter, såsom karpe, sild og makrel. De indeholder enzymet tiaminase, som nedbryder tiamin. Et for stort indtag af disse fisk kan derfor medføre mangel. Det kan undgås ved at vælge fisk uden tiaminase (f.eks. laks, ørred, torsk eller helleflynder) eller ved at varmebehandle fisken (koge den). Frysning inaktiverer ikke tiaminase.
Hvad med tilberedning?
Tilberedning medfører tab af vitamin B1, fordi det er følsomt over for høje temperaturer. Hvor meget tiamin der går tabt, afhænger af temperaturen, tilberedningstiden og tilberedningsmetoden. Noget kan gå over i kogevandet, så det er en god idé ikke at hælde det ud, men i stedet komme det i kattens skål. Alt dette skal – ud over behovsværdierne fra FEDIAF og NRC – tages i betragtning, når måltidets tiaminindhold fastsættes.
Hvordan undgår man mangel?
Tiamin lagres ikke i kroppen i tilstrækkelige mængder, og et overskud udskilles med urinen. Den vigtigste måde at forebygge mangel på er derfor at tilføre det regelmæssigt gennem foderet. Ved hjemmelavet kost bør man også være opmærksom på antitiaminforbindelser (tiaminantagonister) i de enkelte ingredienser. De ændrer tiaminets kemiske struktur og inaktiverer det. De kan være af både syntetisk og naturlig oprindelse. Tiaminaser, som er enzymer, er eksempler på sådanne forbindelser. Som nævnt ovenfor findes de i visse fisk, men også i udvalgte krebsdyr og bakterier. Deres varmefølsomhed varierer, og selv efter tilberedning kan man derfor ikke altid være sikker på, at de er 100 % inaktiverede. Regelmæssig fodring med sådanne produkter kan føre til tiaminmangel. Svovlforbindelser omdanner derimod tiamin til tiamindisulfid, som har lav biotilgængelighed, og derfor bør man være forsigtig med kød konserveret med sulfitter. Undersøgelser har vist, at proteiner og fedtstoffer i kosten reducerer det metaboliske behov for vitamin B1 mere end kulhydrater gør. Det skyldes formentlig tiaminets rolle i kulhydratstofskiftet og det øgede behov i citronsyrecyklussen (under nedbrydningen af kulhydrater fra foderet). Katten får heller ikke den anbefalede regelmæssige dosis tiamin, hvis dens samlede foderindtag falder, f.eks. ved anoreksi eller hyporeksi. Symptomer på tiaminmangel omfatter synstab, udvidede pupiller uden reaktion på lys, koordinationsforstyrrelser, skæv hovedholdning, ataksi og kramper samt nedsat appetit og apati. Laboratorieundersøgelser har også påvist vævsforandringer såsom nekrose i hjernevævet og blødninger i periferien.
For meget tiamin
Med en naturlig og velafbalanceret BARF-kost risikerer katten ikke at få for meget tiamin. Et eventuelt overskud filtreres løbende af nyrerne og udskilles med urinen.
Kilder
- Moon, S.-J., Kang, M.-H., & Park, H.-M. (2013). Clinical signs, MRI features, and outcomes of two cats with thiamine deficiency secondary to diet change. Journal of Veterinary Science, 14(4), 499–502.
- Kritikos, G., Parr, J. M., & Verbrugghe, A. (2017). The role of thiamine and effects of deficiency in dogs and cats. Veterinary Sciences, 4(4), Article 59.
- National Research Council (2006). Nutrient Requirements of Dogs and Cats, kap. 6. National Academies Press.
- Hilker DM, Peter OF (1966). Thiaminase in Fishery Products: A Review.