Kulhydrater

Hverken hund eller kat har et fysiologisk behov for kulhydrater – kroppen danner selv al den nødvendige glukose fra protein og fedt via glukoneogenese [1]. Derfor er spørgsmålet i BARF ikke, om man skal bruge kulhydrater, men derimod hvilke og hvor mange. Og her ligger sagens kerne: gulerødder og ris er metabolisk set to forskellige verdener. Begrebet "samlede kulhydrater" dækker over tre vidt forskellige fraktioner:

Stivelse og fordøjelige sukkerarter — nedbrydes enzymatisk, øger blodsukkeret og leverer kalorier (ris, søde kartofler, kartofler, ærter, bananer).
Opløselige fibre — fermenteres af bakterier i tyktarmen til kortkædede fedtsyrer (SCFA), som nærer tarmen; har en præbiotisk funktion (græskar, loppefrøskaller). Læs mere i artiklen Kostfibre.
Uopløselige fibre — fermenteres ikke, øger afføringens volumen (cellulose, skræller, stængler).

20 g kulhydrater fra græskar og spinat består primært af fibre og vand – de er næsten energimæssigt neutrale. 20 g fra ris er stivelse, der øger blodsukkeret. Se altid på kilden, ikke kun på tallet.

Artsforskel: Hunden har i løbet af domesticeringen udviklet flere kopier af genet for bugspytkirtel-amylase end ulven og tolererer moderate mængder stivelse [2]. Katten er som obligat kødæder metabolisk set langt dårligere tilpasset: Den har en konstant aktiv glukoneogenese, minimal aktivitet af leverens glukokinase og en svag regulering af blodsukkeret efter måltider. En kats naturlige kost indeholder under 2 % kulhydrater i tørstof [3].

Hvor findes det: I grøntsager, frugt og eventuelle stivelsestilsætninger. Grøntsager med lavt stivelsesindhold (squash, spinat, agurk) er næsten energimæssigt neutrale; græskar og gulerødder leverer en smule sukker; søde kartofler, ris og kartofler er reelle kalorier fra stivelse. Hunden fordøjer ikke cellulose – rå, ikke-blendede grøntsager passerer ufordøjet igennem, så de skal blendes eller tilberedes let.

Mangel: Eksisterer ikke. En kost bestående udelukkende af kød, ben og indmad uden grøntsager er fuldt ud korrekt for både hund og kat – beregneren bør ikke give advarsler ved et kulhydratindhold på nul [1]. Den eneste niche-undtagelse er ekstremt arbejdende sportshunde, hvor trænere tilføjer 5–10 % stivelse på dage med størst belastning.

Overskud: Et kronisk overskud af stivelse og sukker fremmer fedme, insulinresistens, løs afføring og uønsket fermentering i tarmen. Hos katten er det farligere – det er en anerkendt risikofaktor for type 2-diabetes; mange katte med diabetes opnår remission efter skift til en rå, kulhydratfattig kost [3]. Men den største risiko ved kulhydrater ligger ikke i dem selv, men i hvad de fortrænger: Hver procent grøntsager er en procent mindre kød, indmad og fedt – og dermed mindre hæm-jern, zink, taurin, B-vitaminer og omega-3.

Vigtighedshierarki

Kulhydrater er et underordnet emne. Før du optimerer dem, bør du tjekke mineralbalancen (calcium, fosfor, jod, zink), fedtbalancen (omega-6:3), protein og vitaminer. En sund, aktiv hund tolererer 5–15 % grøntsager og frugt, men mange hunde får dem slet ikke og fungerer upåklageligt. Hos katten er målet maksimalt 3–5 % kulhydrater i tørstof, og 0 % er fuldt ud fysiologisk. Græskar og loppefrøskaller er de bedste redskaber ved tarmproblemer – uden væsentlig stivelse.

Kilder

National Research Council (NRC) (2006). Nutrient Requirements of Dogs and Cats — ingen specifikke krav til kulhydrater hos hunde og katte. National Academies Press. https://nap.nationalacademies.org/catalog/10668/nutrient-requirements-of-dogs-and-cats
American Veterinary Medical Association (2019). Role of carbohydrates in the health of dogs. JAVMA 255(5):546. https://avmajournals.avma.org/view/journals/javma/255/5/javma.255.5.546.xml
Verbrugghe A, Hesta M (2017). Cats and Carbohydrates: The Carnivore Fantasy? Veterinary Sciences 4(4):55. https://doi.org/10.3390/vetsci4040055
Hand MS, Thatcher CD, Remillard RL, Roudebush P, Novotny BJ (2010). Small Animal Clinical Nutrition, 5th Edition. https://www.markmorrisinstitute.org/sacn5.html