Tilbage til vidensbasen

Kostfibre i hunde- og kattekost

En kort guide til betydningen af Kostfibre i ernæring til hunde og katte.

Kostfibre

Kostfibre er en kulhydratfraktion, som hverken hunde eller katte kan fordøje med deres egne enzymer. Det er ikke en "essentiel" komponent i ernæringsmæssig forstand – der er ikke fastsat et minimumsbehov i NRC-normerne [1]. På trods af dette udfører de i rimelige mængder gavnlige funktioner i tarmen. Under ét navn gemmer der sig to forskellige typer (se også Kulhydrater):

  • Opløselige fibre (pektiner, inulin, beta-glucaner) – bliver ikke fermenteret af dyret selv, men fermenteres af bakterier i tyktarmen til kortkædede fedtsyrer (SCFA: butyrat, propionat, acetat), som nærer tarmcellerne, understøtter tarmbarrieren og virker antiinflammatorisk [2]. Kilder: græskar, æble uden skræl, loppefrøskaller (psyllium).
  • Uopløselige fibre (cellulose, hemicellulose, lignin) – bliver ikke fermenteret og øger mekanisk afføringens masse og regulerer passagen. Kilder: bladgrøntsager, skræller, stængler. Hos katten udfyldes denne rolle i naturen af byttedyrenes knogler, brusk og pels.

Forekomst: Udelukkende i vegetabilske råvarer. I BARF stammer de oftest fra grøntsager og frugt eller fra et bevidst tilskud (græskar, loppefrøskaller). Hunden fordøjer ikke cellulose – rå, ikke-blendede grøntsager passerer næsten ufordøjede gennem systemet, så det er en fordel at blende dem eller give dem et let opkog. Katten har mindst brug for plantefibre, og det bør ikke være en fast bestanddel af dens kost.

Mangel: Forekommer ikke som en klinisk enhed – der findes ikke "fiber-mangel" hos hverken hund eller kat [1]. En kost bestående af kød, ben og indmad uden tilsatte fibre er fuldt ud korrekt. I praksis kan en meget fiberfattig kost hos visse dyr være forbundet med hårdere afføring eller (hos katte) hårboller – her kan et lille, målrettet tilskud af opløselige fibre være en hjælp.

Overskud: En for stor andel af fibre fortynder kostens næringsværdi, kan forårsage løs afføring, luft i maven og større afføringsmængde, samt nedsætte optagelsen af visse mineraler [2]. Et højt fiberindtag (især fra bælgfrugter) er i visse tilfælde blevet sat i forbindelse med en dårligere taurin-status hos hunde – mekanismen er ikke fuldt klarlagt [3]. Betragt derfor fibre som et værktøj, ikke som en ingrediens, man "tilsætter for sundhedens skyld".

Hvornår kan fibre være nyttige

Et lille tilskud af opløselige fibre (græskar, loppefrøskaller) hjælper ved forstoppelse og løs afføring, hos katte ved hårboller, og hos hunde med en følsom tarm eller IBD kan det virke understøttende. Hos dyr med diabetes forsinker det glukoseoptagelsen, og hos overvægtige dyr øger stivelsesfattige grøntsager måltidets volumen ved et lavt kalorieindhold. Dette er målrettede og individuelle anvendelser – ikke en koststandard.

Kilder

  1. National Research Council (NRC) (2006). Nutrient Requirements of Dogs and Cats — intet fastsat minimumsbehov for fibre. National Academies Press. https://nap.nationalacademies.org/catalog/10668/nutrient-requirements-of-dogs-and-cats
  2. Hand MS, Thatcher CD, Remillard RL, Roudebush P, Novotny BJ (2010). Small Animal Clinical Nutrition, 5th Edition. https://www.markmorrisinstitute.org/sacn5.html
  3. McCauley SR, Clark SD, Quest BW, Streeter RM, Oxford EM (2020). Review of canine dilated cardiomyopathy in the wake of diet-associated concerns. J Anim Sci 98(6):skaa155. https://doi.org/10.1093/jas/skaa155